blogindlæg

Futomaki sushi

Vi har lavet en nem guide til hjemmelavet sushi for begyndere, der guider dig til de bedste sushiris, hvor du får fat i den rigtige fisk, og hvordan du serverer de små velsmagende stykker derhjemme.

Antal personer:

4

Ingredienser:

  • 200g flødeost
  • 250g sushiris
  • 200g laks
  • Noritang
  • 1 avokado
  • ½ agurk
  • ¼ kop riseddike

Nem tilberedning af dine sushiris

De fleste har prøvet at tilberede den klassiske poseris nede fra den lokale netto, og det er egentlig ikke meget sværere, når du skal til at tilberede dine sushiris. Til at starte med skal du have fat i de rigtige ris. For at gøre det så nemt som muligt for dig selv, skal du ignorere din kollegas gode råd om at spare 4,5kr ved at købe grødris, og i stedet købe dem der hedder sushiris. Sushiris klistrer mere, når du folder rullerne, og vil gøre din oplevelse med din hjemmelavede sushi lidt sjovere, hvis du står med det for første gang. Når dine sushiris er i hus, er det bare at følge disse 4 nemme trin til den perfekte tilberedning.

FREMGANGSMÅDE

  1. Hæld sushirisen (500g) ned i en si og skyl risen indtil eventuelle urenheder i din ris er væk, og vandet er helt klart.
  2. Læg risene i en skål, dæk dem med vand og lad dem stå i 30 minutter
  3. Hæld dine rene sushiris ned i en gryde sammen med 625ml vand og sørg for at låget sidder tæt. Bring risene op til kogepunktet, skru derefter ned på middelvarme og lad dine sushiris
    stå og koge i 10 minutter. Når de har kogt i 10 minutter, tager du dem af varmen og lader dem stå i 10 minutter med låget på.
  4. Når dine ris har fået lov til at stå og køle af, lægger du dem ned i en skål eller lignende og fordeler risen jævnt udover fladen. Fordel en ½ kop med riseddike ud over risene, og
    vent på de er helt afkølede.

Hjemmelavet sushi, som havde du købt det ude

Der er styr på risene og det er for alvor på tide at få rullet din første omgang hjemmelavet sushi. For at gøre det så overskueligt som muligt, kommer her 8 nemme trin til, hvordan du laver din futomaki.

  1. Start med at tage en din agurk og avokado. Skær agurken i to så den ikke er længere end avokadoen og skær den derefter i lange tynde skiver. Skær ligeledes
    avokadoen i lange tynde skiver så de nemt kan ligge inde i sushien senere.
  2. Find din laks, skær den ligesom før, ud i mindre stykker. Laksen behøver ikke være skåret lige så tynd som agurken og avokadoen, men sørg for at det ikke ender med, at være store klumper af laks, der ender inde i sushien.
  3. Find din sushimåtte og et stykke nori tang frem. Tag din nori tang og del den over på midten, så du står tilbage med to halve. Tag den ene halvdel og læg den side der skinner ned mod måtten, så den matte del vender op mod dig.
  4. Tag en håndfuld af dine veltilberedte sushiris og fordel dem jævnt ud over tangen i et 1 cm tykt lag (ca.). Efterlad 1-1,5 cm i toppen af tangen længst væk fra dig uden ris, så rullen er til at folde senere.
  5. Find flødeosten frem og smør et tyndt lag ud over risen. Ikke nok med at det lige forkæler din smagsløg lidt ekstra, det er også med til at holde bedre sammen på det hele.
  6. Tid til at putte fyld i. Læg en passende mængde agurk, avokado og laks langs midten, så du har fyld fra højre til venstre.
  7. Tag fat i måtten og rul forsigtig hele vejen rundt, men efterlad det sidste stykke, der ikke er dækket af ris uden for. Løft op i måtten, og med hænderne, rul det sidste stykke, så det sidste stykke af tang ”lukker” din rulle.
  8. Skær sushien over på midten, læg dem ved siden af hinanden og skær dem ud i fornuftige stykker.

source: food-fan. dk

Back to list

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *