blogindlæg

Hjemmelavet sushi

Hjemmelavet sushi er meget billigere end dem du får på sushi restauranterne. Sushi er både nemt og sjovt at komme i gang med i eget køkken, og fordelen er at du kan putte alle dine yndlings ingredienser, og lave dine egne perfekte ruller.

Når det er sagt, er det her hvor hjemmelavet sushi vinder:

Du bestemmer selv din ingredienser og har frihed til at putte lige præcis de ingredienser i du kan lide.

Går du op i økologi kan du faktisk i dag få økologiske sushi produkter samt sundere alternativer som brune ris, hvor du er selv bestemmer dine råvarers kvalitet.

Køkken Japansk
Antal serveringer: 8-10 ruller

Ingredienser:

Til risen:

Riseddike:

  • 5 spsk riseddike
  • 4 spsk. sukker
  • 1 tsk salt

5 ark sushi nori tang

Eksempler på sushi fyld

  • tempura rejer (se opskrift)
  • 300 – 500 gram. rå laks til Sushi eller anden fisk egnet til Sushi
  • tun
  • surimi (krabbekød på dåse eller frost)
  • agurk
  • purløg
  • Avocado
  • Japansk mayo
  • Sriracha chili sauce
  • Rogn
  • Philadelphia
  • sorte og hvide sesamfrø

Tilbehør og dippings:

  • soja sauce
  • wasabi
  • Syltede ingefær
  • evt. wakame tang

Anbefalet udstyr:

  • Sushi måtte
  • evt. skarp sushikniv
  • Riskoger
  • Spisepinde

1. Sådan koger du sushi ris

Til at starte med, vask risene grundigt og kombiner ris og vand i en riskoger eller i en almindelig gryde.

2. Tilføj riseddike i risen

For at få sushi smagen fra risen, skal du tilføje riseddike. Brug kun riseddike til dine sushi ris da andre former for eddike ikke vil give dig den ønskede sushi smag.

Bland ris, riseddike, sukker og salt sammen, undgå at smatte risen så det ikke bliver grødagtigt.

Lad risen køle ned i et par minutter, indtil den når stuetemperatur.

3. Valg af Sushi tang

Det er vigtigt at du vælger en forholdsvis kraftig tang beregnet til sushi. Undgå de helt tynde tang plader da de oftest er bedst som tang snack.

Placer tangpladen med et lag af tilberedt sushi ris på en sushimåtte, og fordel risen forsigtigt ud (Sørg for at undgå at “smatte” risen ud).

4. Fisk til Sushi

Et godt bud på valg af fisk til hjemmelavet sushi kunne være laks og tun. Husk at købe en laks der er beregnet til Sushi hos fiskehandleren eller i supermarkedet. Til vores Sushi brugte vi 300 – 350 gram laks som svarer til omkring 6 ruller plus ekstra snack (sashimi) ved siden af.

Selvom kiloprisen på laks svinger mellem 180 kr./kg – 299 kr./kg. kan det lyde til at være mange penge at give, men at betale ikke mere end 90 kr. for så meget fisk er det bestemt det værd og billigt.

Sådan skærer du laks til sushi:

I ovenstående video kan du se hvordan laks til sushi skæres. Først skærer du lige ned gennem fileten. Herefter laver du et snit gennem midten af stykket, så du har en lille strimmel.

Fyld nu dine ønskede ingredienser ovenpå risen eks. laks, avocado og flødeost (eks. Philedelphia)

5. Sådan ruller du sushi

Rul det godt og stramt med en god sushimåtte lavet af bambus. Sushimåtten er et nødvendigt køkkenredskab, for at opnå nogle pæne og stramme ruller, samt gør rullearbejdet meget nemmere. Det er det hele værd!

6. Skær rullen ud til sushi stykker

Brug en meget skarp kniv til at skære sushi rullen ud i passende stykker. Det kan anbefales at investere i en god kniv beregnet til Sushi madlavning. Tip: Dyp kniven i vand hvis rullen har det med at klistre ved skæring.

Hvilket tilbehør skal du servere til dine sushi stykker?

Nu er du klar til at nyde dine hjemmelavet sushi ruller med disse must haves – soja sauce, syltede ingefær og wasabi.

Sushi tips

Er det muligt at gemme sushi til dagen efter? Dette vil vi ikke anbefale, da jo længere du opbevarer rå fisk, risikerer du vækst i bakterier og sygdom. Det man kunne gøre med overskydende fisk, er at man kan skære de resterende stykke ud i tynde skiver og nyde fisken i Sashimi-stil. Det er trodsalt den dyreste ingrediens i hele retten.

source: pandasia. dk

Back to list

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *